Vi har styr på alt i dit community, når hverdagen kalder

En strategi er ikke noget værd, hvis den samler støv på hylden.

Vi fører strategien ud i livet, finpudser og sikrer, at du får skabt et sundt og stabilt community omkring dit brand og din virksomhed. Derfor er vi selvfølgelig også med dig når hverdagen kalder, selv en  søndag kl. 21.40.

Vi er nørdede. Med  adfærdspsykologiske metoder  skaber vi det indhold der giver dine brugere værdi. Vi tester. Vi lytter.

Den røde tråd bliver sikret gennem hele dit community. Vi skaber ikke kun dialog, relationer, ambassadører og salg. Vi giver dig også den indsigt og basis der skal til for at forretnings- og produktudvikle.

Vi arbejder med:

  • Influencers/ambassadører
  • Facebook
  • Instagram
  • Nyhedsbreve

Medierne kender  vi ned til mindste detalje og arbejder på deres præmis. Men vi er ikke låste eller forlovede. Vores mål er at sikre dit community og du kommer så tæt på dine brugere som overhovedet muligt.

Vil du vide mere? Se de typiske spørgsmål eller Kontakt os her >

Typiske spørgsmål om community management

Tryk på ikonet til højre for at åbne og lukke spørgsmål/svar

Hvad er community management?

Community management handler om at samle, opbygge og håndtere et fællesskab/community omkring dit brand og din virksomhed.

For at skabe et godt community skal du kende dine kunder i dybden, vide hvilke udfordringer og målsætninger de har i deres hverdag – og hvordan du kan hjælpe dem godt på vej.

Relevant og værdiskabende indhold skaber relationer. Dyrbare relationer der giver dig loyale kunder, ambassadører og skaber salg.

Vi hjælper dig med at støbe fundamentet – og få det til at fungerer i hverdagen. Så du kan bruge tiden der hvor du er aller bedst.

Hvorfor outsource mit community?

Det korte svar: Fordi du skal bruge din tid rigtigt og gøre det du er god til.

Det kræver ressourcer at være up-to-date 

Sociale medier og e-mailmarketing er en disciplin i sig selv, der kræver konstant fokus og optimeringer. Algoritmerne på Facebook og Instagram ændrer sig løbende. Det der virkede i går virker måske ikke i overmorgen.

Vi kender mulighederne på Facebook, Instagram og nyhedsbreve ned til mindste detalje. Ved hvad der skal til for at få et opslag til at gå viralt eller en åbningsrate til at springe alle rammer – også uden at bruge penge på annoncering.

Investeringen.

Du kan sagtens købe fans eller en bredere rækkevidde på Facebook og Instagram. Men det er som ”at tisse i bukserne for at holde dig varm”.

Et godt og sundt community kræver vedligeholdende relevant kommunikation, indsigt og taktisk snilde. Det kræver en samarbejdspartner, der har fingeren på pulsen og ved hvad der skal til for at skabe resultater, så du kan bruge din tid til det du er bedst til.

Hvordan arbejder beCORE?

Dialog. Relationer. Ambassadører. Salg. Det er det eneste, det i virkeligheden handler om.

Derfor arbejder vi taktisk med at få knyttet dine kunder så tæt til dig som overhovedet muligt. Det gør vi med relevant indhold, på de medier hvor dine kunder er her og nu.

Facebook. Instagram. Nyhedsbreve. Website.

Vi kommunikerer i øjenhøjde ud fra det enkelte medies præmis. Sikrer at den røde tråd, på tværs af medier, er intakt og bruger viden fra nudging og adfærdsdesign til at skræddersy din kommunikation.

Vi ved din vej til nye kunder går gennem dem du allerede har. Derfor bruger vi primært Facebook og Instagram til at hverve, skabe dialog, relationer og det hurtige salg. Nyhedsbreve til at skabe loyalitet, ambassadører og salg.

Vil vil ikke være din leverandør. Vi vil være din samarbejdspartner.

Du, din virksomhed og dit brand er unikt. Derfor vil vi forpligtes til at skabe resultater.

Vi skal kende din virksomhed og dit brand i dybden. Først der kan vi give dine kunder det de virkelig gerne vil have og kommunikere det autentisk.

Annoncering

Vi koncentrerer os om det vi er rigtig gode til, skabe kommunikation der virker. Annoncering på Facebook og Instagram har vi nogle af landets stærkeste partnere til at varetage.

Du skal også høre sandheden fra vores kunder

Selvom du sagtens kan tage vores egne ord for gode varer.

Efter tidligere erfaring og rigtig godt samarbejde med Rikke og Katrine, valgte vi at  beCORE skulle hjælpe os videre på vores digitale rejse med Finax nye DNA.

beCORE er rigtig effektive og hurtige til at sætte sig i kundernes sted og behov. Det har for os haft stor betydning, at vi med en kort deadline har kunne overdrage hele Facebook community management for Finax – Når du elsker at bage, til beCORE. Forinden udviklede/opdaterede beCORE vores strategi, udviklede personas og lavede effektive contentplaner.

beCORE har allerede skabt flotte resultater. Vi kan tydeligt se en øget trafik til vores nye univers finax.dk, en højere klikrate og øget rækkevidde på content.

Jeg/vi kan klart anbefale beCORE, de er ikke bare dygtige, men også utrolig sjove og søde at arbejde sammen med, og de er der altid hvis man har brug for lidt sparring.

Lisbeth Wassmann

Marketing Innovation Manager Retail, Valsemøllen/Finax

I 2012 implementerede Castus, i samarbejde med beCORE, en digital strategi der, specielt med henblik på de sociale medier, skulle øge frekvensen hos de eksisterende forbrugere, positionere Castus som delen af den sunde madpakke og det sunde mellemmåltid, samt skabe engagement fra, og relation med, kernemålgruppen.

Sidenhen er der kommet mange nye digitale tiltag i vores online marketing strategi, og beCORE har været en fast samarbejdspartner igennem hele processen.

Teamet har altid været leveringsdygtig i alt fra sparringsfasen til implementerings- og ekseveringsdelen, og det er en samarbejdspartner vi alle dage har haft tillid til kan løfte ansvaret. De investerer mange ressourcer i at være på forkant med den digitale udvikling, ligesom kvaliteten af ideer der præsenteres aldrig er blevet kompromitteret.

Det er en samarbejdspartner der sætter sig helt ind i de brands og projekter der arbejdes med, hvilket skaber stabilitet i samarbejdet og gennemarbejdede ideer.

Teamet er altid til rådighed, og sammenholdt med deres passion, dedikation og engagement i deres kunder, skaber det i sidste ende mere end en samarbejdspartner.

Resultatmæssigt har vi skabt øget salg igennem årene, ligesom vi kontinuerligt har nået de online KPI´er der har skabt rammerne for vores samarbejde.

Stefan Darnett Loges

Digital Manager, Castus - en del af The Whole Company

Vil du have flere ord på hvordan vi arbejder?  Læs flere referencer her >

Hvad synes du?

Fik du svar på alle dine spørgsmål? Vil du vide mere så kontakt os endelig
Kontakt os

beCORE ApS  –  Æblelunden 1, 4600 Køge  –  tlf: 22738767  – Mail: kontakt@becore.dk – CVR: 37607037